Ja altså egentlig er jeg ikke særlig skuffet, måske nærmere undrende!?
Mine børns farmor og farfar er altså nogle underlige størrelser......
Jeg havde døgnvagt i går og var ikke tilstede da scenariet udspillede sig, men min mand har givet et fyldigt referat. (og jo, jo jeg er fuldstændig bidt af en gal familieanalytikker for tiden)
Ole ringer og spørger sin far om noget hjælp til badeværelset i kolonihaven (bare et par småting, manden er vvs´, tømre, konstruktør -en rigtig praktisk fætter).
Ole ringer om formidddagen og aftaler at mødes derude over middag med børn og hele baduljen, hans Mor kommer også med -børnene glæder sig!!!
De ankommer ved 13:30 tiden, kigger på badeværelset i ca. 10 min (fjong, fjong Ole klare selv resten, for han er nemlig også den store håndværker :) ).
Herefter leger børnene lidt i haven imens de voksne snakker, indtil Rosa spørger farmor om de ikke skal spille et spil? Nej desværre de skal til og hjem!
De to mennesker har altså ikke for fem flade øre fornemmelse for børn (og andre mennesker). Det var ikke fordi de skulle hjem efter noget, men hvorfor fanden kunne de så ikke lige bruge sølle 10-15 min på at spille et spil med Rosa!?
Jeg fatter det ikke (de er iøvrigt kørt 30 min for at besøge os).
Jeg kunne mærke Oles skuffelse og vrede i tlf. specielt fordi min families nærvær sidste weekende igen, igen, igen stod i skarp kontrast til disse meget praktiske mennesker -sørgeligt!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
hmmm... det er det samme vi står i igen og igen. Og der er noget med at det faktisk kan være svært at bede om hjælp, synes jeg, og når man så gør det, så kunne det være dejligt hvis den bare flød en i møde, hvis du forstår. Hmmm.... blev fandme også uvenner med svigerfamilien, da jeg skrev om dem i min bog. Det er vi vist ikke helt kommet os over. Og har ikke engang skrevet det "slemme". Jaja, vi må sikkert til at affinde os med også at være de voksne i de relationer... KH Julia
SvarSletOgså her er specielt svigermor en underlig størrelse. Hun virker mildest talt meget lidt interesseret i Gustav. Og jeg vil ikke starte, for så stopper jeg aldrig. Men lad mig bare sige, at hun skuffer både mig og sin søn... gang på gang. :(
SvarSletJeg har svigere af samme skuffe. De stiller gerne op til praktisk hjælp til svogers store byggeprojekter, eller svigerindens børnepasningsproblemer, når hun har nattevagt, men har for travlt til at kigge forbi her til helt almindelig familiehygge. Jeg tror nogen mennesker bare ikke er særligt gode til det der felt (ja, nærmere kommer jeg det ikke nu). Min svigermor kan godt lide sine børnebørn.... men når de har passeret de første 12 mdr ved hun bare ikke hvad hun skal stille op med dem... virker faktisk helt hjælpeløs, og vælger i stedet at være passiv.
SvarSletJa nærhed er åbenbart en svær størrelse -men immervæk hammer trist (Og nødvendig for en frugtbar tilknytning) !!! Tak for jeres betragtninger!
SvarSlet