Opgivelse

Jeg kender heeeele teorien bag og alligevel kan jeg ikke finde nøglen til at hjælpe min datter i seng, (i søvn) på en dejlig måde om aftenen. Eller måske handler det mere om at jeg har fundet nøglen, men kan ikke finde ud af at bruge den!

Det er hæsligt for alle og jeg er i opgivelsesfasen. (Pis, er der noget som børn bliver bange for -og reagerer på, så er det forældres magtesløshed....)

Og min datter har i sine snart 5 år ALDRIG brændt inde med noget, så hun er et barn som reagerer!

Hun skriger, råber, græder, slår, (nogle gange spytter og sprutter) og kan slet ikke holde ud, at jeg ikke kan finde ud af det.....

Jeg har mistet lederskabet, tager ikke ansvar, famler i blinde og kommer selv til at råbe -højt!

Lige nu er det underligt ulideligt at være Mor, der er dælme skyld med skyld på over al min magtesløshed og voldsomme adfærd....

Og alt det på trods af en tur til Samsøe, bare mig og datteren. På ingen måde ulideligt -bare dejligt, dejligt, dejligt, dejligt!!!

Skal lige finde styrken igen..... men det bliver ikke i dag, hvor jeg er sygdomsramt -hvorfor mon?!