skulle der åbenbart gå før jeg igen fik lyst. Og lyst er lige netop min drivkraft, tjaaaa og måske også noget med nød.
Jeg skriver fordi jeg er nødt til at få styr på alle de indre pocesser. Jeg føler mig nøgen, afsløret, usikker, forkert -for satan jeg føler mig på gyngende grund!
Jeg arbejder med personlighedsforstyrrede mennesker (farlige relationer), er i gang med en benhård terapeutisk efteruddannelse OG har to små børn, én mand og sørme også mig selv at holde styr på.
"Har jeg taget munden for fuld ?" -spørger jeg ofte mig selv!
Min grunduddannelse er pædagogik, men tanken om at skulle træde ud af det terapeutiske rum og ind i det pædagogiske, gør mig træt, tom og energiforladt.... Tanken om at blive, gør mig bange!
Jeg snakker, snakker, snakker, mærker og snakker, prøver at mærke, snakker lidt igen og sådan går dagene - kunsten er at finde åndehuller og lade det ske, som skal ske, øj for en tillidsøvelse.
2010 må og skal handle om at holde processer ud, have tillid, mærke OG bede om hjælp! ( hmm...et lille beskedent Nytårsforsæt!)
Godt Nytår!
torsdag den 31. december 2009
fredag den 31. juli 2009
Eksamen
Rosa og jeg kører forbi Kempler instituttet...
Mig: "Derinde er min skole og derinde skal jeg snart til eksamen"
Rosa: "Mmm....."
Mig: "Ved du iøvrigt hvad eksamen er - Det sådan noget hvor jeg
skal fortælle læreren alt det jeg har lært"
Rosa: "Og hvad har du så lært, Mor"
Mig: " tjaaaaa....???! "
Rosa: "At stå på hovedet? "
Mig: " Njaaaa, det kan man måske godt kalde det, dér er i hvertfald mange ting som er blevet vendt på hovedet "
Rosa: "Mmmm....."
Mig: "Jeg har også lært at jeg faktisk ikke synes det er særlig rart at være sur og gal, dét vil gerne øve mig i at være lidt mindre"
Rosa: " Så kan du godt sige til læreren - Mig og min datter på 4 3/4 år, vil gerne holde op med at være sure! "
Der er åbenbart flere som er igang med selverkendelse i den lille familie!
Mig: "Derinde er min skole og derinde skal jeg snart til eksamen"
Rosa: "Mmm....."
Mig: "Ved du iøvrigt hvad eksamen er - Det sådan noget hvor jeg
skal fortælle læreren alt det jeg har lært"
Rosa: "Og hvad har du så lært, Mor"
Mig: " tjaaaaa....???! "
Rosa: "At stå på hovedet? "
Mig: " Njaaaa, det kan man måske godt kalde det, dér er i hvertfald mange ting som er blevet vendt på hovedet "
Rosa: "Mmmm....."
Mig: "Jeg har også lært at jeg faktisk ikke synes det er særlig rart at være sur og gal, dét vil gerne øve mig i at være lidt mindre"
Rosa: " Så kan du godt sige til læreren - Mig og min datter på 4 3/4 år, vil gerne holde op med at være sure! "
Der er åbenbart flere som er igang med selverkendelse i den lille familie!
Opgivelse
Jeg kender heeeele teorien bag og alligevel kan jeg ikke finde nøglen til at hjælpe min datter i seng, (i søvn) på en dejlig måde om aftenen. Eller måske handler det mere om at jeg har fundet nøglen, men kan ikke finde ud af at bruge den!
Det er hæsligt for alle og jeg er i opgivelsesfasen. (Pis, er der noget som børn bliver bange for -og reagerer på, så er det forældres magtesløshed....)
Og min datter har i sine snart 5 år ALDRIG brændt inde med noget, så hun er et barn som reagerer!
Hun skriger, råber, græder, slår, (nogle gange spytter og sprutter) og kan slet ikke holde ud, at jeg ikke kan finde ud af det.....
Jeg har mistet lederskabet, tager ikke ansvar, famler i blinde og kommer selv til at råbe -højt!
Lige nu er det underligt ulideligt at være Mor, der er dælme skyld med skyld på over al min magtesløshed og voldsomme adfærd....
Og alt det på trods af en tur til Samsøe, bare mig og datteren. På ingen måde ulideligt -bare dejligt, dejligt, dejligt, dejligt!!!
Skal lige finde styrken igen..... men det bliver ikke i dag, hvor jeg er sygdomsramt -hvorfor mon?!
Det er hæsligt for alle og jeg er i opgivelsesfasen. (Pis, er der noget som børn bliver bange for -og reagerer på, så er det forældres magtesløshed....)
Og min datter har i sine snart 5 år ALDRIG brændt inde med noget, så hun er et barn som reagerer!
Hun skriger, råber, græder, slår, (nogle gange spytter og sprutter) og kan slet ikke holde ud, at jeg ikke kan finde ud af det.....
Jeg har mistet lederskabet, tager ikke ansvar, famler i blinde og kommer selv til at råbe -højt!
Lige nu er det underligt ulideligt at være Mor, der er dælme skyld med skyld på over al min magtesløshed og voldsomme adfærd....
Og alt det på trods af en tur til Samsøe, bare mig og datteren. På ingen måde ulideligt -bare dejligt, dejligt, dejligt, dejligt!!!
Skal lige finde styrken igen..... men det bliver ikke i dag, hvor jeg er sygdomsramt -hvorfor mon?!
onsdag den 22. juli 2009
Punktum!
Aaaaarh, dét føles dejligt.
Har netop sat sidste punktum i min eksamnsopgave. Hold da kæft hvor har jeg tænkt, tænkt, tænkt OG tænkt.
Underligt som den længste proces har været tankevirksomheden. Da jeg første satte mig, skrev fingerne "bare" alle tanker ned -utrolige mig!
(Ja, ja jeg evd det lyder "for meget", men jeg er så tilfreds med mig selv, sgu skønt!)
Så er der nedtælling til eksamen d.10 august -det bliver helt igennem dejligt at få talen på -mit fortrukne!!!
P.s Okay skrev først opgaven lynbørgehurtigt, så ville den være i proces (også), så lå den dér i laaaaaang tid, men ja så pludselig var den dér og om lidt bliver den sendt.....
Har netop sat sidste punktum i min eksamnsopgave. Hold da kæft hvor har jeg tænkt, tænkt, tænkt OG tænkt.
Underligt som den længste proces har været tankevirksomheden. Da jeg første satte mig, skrev fingerne "bare" alle tanker ned -utrolige mig!
(Ja, ja jeg evd det lyder "for meget", men jeg er så tilfreds med mig selv, sgu skønt!)
Så er der nedtælling til eksamen d.10 august -det bliver helt igennem dejligt at få talen på -mit fortrukne!!!
P.s Okay skrev først opgaven lynbørgehurtigt, så ville den være i proces (også), så lå den dér i laaaaaang tid, men ja så pludselig var den dér og om lidt bliver den sendt.....
søndag den 19. juli 2009
Og hvordan gik det så...
.......med at få familien hjem.
Ret godt!
Alvoren lurer under overfladen, men som en vigtig påmindelse om at vores familieliv er drøn vigtigt.
Det er alvor det her, én alvor som skal plejes!
Rosa gav et stort knus og ville lige have mit ord på at vi ikke skulle være væk fra hinanden mere
"Altså medmindre mor, at jeg skal i børnehave og du skal på arbejde".
DET BLEV EN AFTALE -FOR ÈN TID!
Alfred vil meget gerne være sammen med sin Mor, men hans mor vil heldigvis også meget gerne være sammen med ham.
Og manden min, tjaaaa han er glad, glad, glad og hold da kæft hvor gør det mig glad!
Ret godt!
Alvoren lurer under overfladen, men som en vigtig påmindelse om at vores familieliv er drøn vigtigt.
Det er alvor det her, én alvor som skal plejes!
Rosa gav et stort knus og ville lige have mit ord på at vi ikke skulle være væk fra hinanden mere
"Altså medmindre mor, at jeg skal i børnehave og du skal på arbejde".
DET BLEV EN AFTALE -FOR ÈN TID!
Alfred vil meget gerne være sammen med sin Mor, men hans mor vil heldigvis også meget gerne være sammen med ham.
Og manden min, tjaaaa han er glad, glad, glad og hold da kæft hvor gør det mig glad!
lørdag den 18. juli 2009
Forladt for evigt....
De skulle spise aftensmad og så kommer hjem...nu er klokken 21:00 -gad vide om jeg ikke ser dem mere......???
(Har lige set at fædre bortfører børn til deres hjemland, som aldrig før -gisp!)
Opdatering: Manden kører med trailer......
(Har lige set at fædre bortfører børn til deres hjemland, som aldrig før -gisp!)
Opdatering: Manden kører med trailer......
Pas på
Rosa : " Jeg skal i Givskud og der er farlige dyr "
Mig: " Nå, hvad er det for nogen "
Rosa " Elefanter! "
Mig, letter forvirret...... " Elefanter, hvorfor er de farlige? "
Rosa " Jo mennesker vejer 30 kg, men ELEFANTER vejer 60 kg "
Mig: " Hmm........"
Mig: " Nå, hvad er det for nogen "
Rosa " Elefanter! "
Mig, letter forvirret...... " Elefanter, hvorfor er de farlige? "
Rosa " Jo mennesker vejer 30 kg, men ELEFANTER vejer 60 kg "
Mig: " Hmm........"
Abonner på:
Opslag (Atom)
