Vi havde en dejlig eftermiddag, eftermiddag fordi Rosa ringede klokken 18:30 og ville hjem!!!
Jeg har altid haft det sådan, at hvis børnene ringede og ville hjem, så kom jeg. Men igår havde vi netop været henne ved vores sikkerhedsnet, spist dejlig ( troede jeg!) middag og lejet tre videofilm, købt sindsygt meget slik og cola -klar til kæreste aften.
Så ringede pigen helt opløst, og drøn træt og, og, og 40 kilometer væk hos farmor og farfar.
Efter 3 opringninger, med meget gråd og desperat skrigen. Ringede Farmor og sagde at nu sov hun. (Og har sovet hele natten og var glad, glad, glad i morges)
Vi valgte at være ravne-forældre og for første gang i 4 1/2 år blev det vores behov vi lyttede til -selvom det satte en stor dæmper på vores aften.
For 20 minutter siden ringede Rosa igen -helt opløst!
Ole kører snart derned og overnatter sammen med hende. ( vi skal til kbh i morgen tidlig)
Hjemve er en svær, svær, svær størrelse. Det er anden gang hun møder savnet efter mig/os og ikke kan være i det -det lille skrøbelig menneske.
Jeg har den ondeste diarré, så jeg må blive hjemme. :-(
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar